Mine sidste oplevelse i Australien var en endagstur til Litchfield National Park. Her saa jeg krokodiller blive fodret, fra en lille baad, midt i nationalparken og svoemmede omkring nogle smukke vandfald. Dagen startede med pickup paa hostlet i Darwin og derefter var der en laengere koeretur til floden hvor alle krokodillerne lever. Vi blev budt paa the og kaffe, samt toastbroed, til morgenmad. Efter morgenmaden fik vi alle lov at holde de store slanger som de havde paa stedet. Her kom dagens foerste krise. Mens jeg stolt stod med den kaempestore slange om halsen, bedte jeg en af de andre om at tage et billede med mit kamera, men der var ikke noget stroem paa. Nu troede jeg selfoelgelig at jeg ikke kunne tage billeder resten af dagen og det var mildt sagt noget lort. Vi blev alle guidet ned til baaden som vi skulle se krokodillerne fra. Her proevede jeg igen at taende mit kamera, og denne gang viste det lavt batteri, men der var dog stroem til et par billeder - puha! Vi sejlede ikke langt foer den foerste krokodille naermede sig og alle var ret spaendte paa at se showet. Vores guide, Joey, soergede paent for at fortaelle de mange historier om turister som gennem tiden er blevet bidt af de vilde dyr - dejligt betryggende! Krokodillen var nu helt taet paa baaden og den var helt sikkert bevist om at der var mad ombord. Om det var os eller de store stykker koed, medbragt til formaalet, er jeg ikke sikker paa. Joey fastgjorde den foerste klump til sin store bambuspind og svingede den over kanten, og klaskede koedet i vandet. Krokodillerne kan fornemme vibrationerne i vandet og soeger hen imod dem, da det somregel er mad. Nu skulle han bare have krokodillen til at hoppe. Jeg maa indroemme at jeg var lidt skeptisk, men det lykkedes ham at lokke det kaempestore dyr til at hoppe lodret op af vandet, for at fange koedet. Jeg var meget imponeret og taenkte slet ikke paa mit batteriproblem mere. Jeg ved slet ikke hvor laenge vi var paa baaden, men vi saa adskilige krokodiller blive fodret, og det vaerede ikke et minut for lidt. Vi hoerte historien om den stoerste af dem alle, Hanibal the Canibal. Han lever op til navnet, fordi han simpelthen spiser de andre krokodiller hvis de kommer for taet paa hans bytte. Disse historier gav en ret god og spaendt stemning. Da vi kom tilbage paa land, var der igen kaffe og the. Derefter koerte bussen videre til det foerste vandfald, af i alt to. Paa et tidspunkt stoppede Joey bussen brat og raabte at han havde set en slange. I bedste Steve Irwin-stil steg han ud af bussen for at fange den. Han viftede med den ene haand vaek fra kroppen, for at nare den, med den anden fangede han den og grep den bag hovedet, saa den ikke kunne bide. Han bragte den hen til bussen og vi aabnede doeren for at tage billeder af vores vanvittige guide med en slange i haenderne. Han sagde at han ville saette den ud igen og vendte sig om... men vendte sig hurtigt tilbage igen og smed den ind i bussen! Alle blev selvfoelgelig bange. Lige indtil en dame samlede den op og konstaterede at den var af gummi - rigtig sjovt Joey! Heldigvis gik resten af turen til vandfaldet uden nogen uventede afbrydelser eller forskraekkelser. Vandfaldet var enormt og vandet var rigtig laekkert og koeligt. Vi var der i ca. 30 min. foer vi koerte videre mod det sidste vandfald. Dette var ikke naer saa imponerende som det foerste, men Joey soergede selvfoelgelig for at peppe det lidt op. Jeg saa ham stikke et plastik krokodillehovede ned i sine badeshorts, paa ryggen, hvorefter han gik ned i vandet og begyndte at snakke med nogle toeser. Der gik ikke mere end et par minutter foer han frigjorde krokodillehovedet, som floed til overfladen bag ham. Jeg tror ikke det er svaert at forestille sig toesernes reaktion... Aldrig har jeg set nogen komme saa hurtigt op af vandet. Turen var ved at vaere slut og vi satte kursen mod Darwin. Joey var dog ikke faerdig med at underholde. Han greb mikrofonen i bussen og optraadte med sit beroemte Joey's Backpacker Radio Show. Her imiterede han nationaliteter som blev interviewet til et radioprogram. Det var hylende morsomt og jeg havde rigtig ondt i maven da jeg kom tilbage paa hostlet.
Om aften skulle jeg have flyet fra Darwin til Sydney og videre til Kuala Lumpur. Inden da kunne jeg lige naa at moedes med gruppen, til en omgang gratis aftensmad som var inkluderet i turen. En perfekt afslutning paa halvanden maaned i Australien!
Nu er min tid gaaet her, men jeg lover at vende tilbage med mine sparsomme oplevelser fra Malaysia, meget snart!
Mange hilsner fra Danni
18.2.07
13.2.07
Billeder!
Jeg har endelige faaet taget mig sammen til at smide flere billeder op. Da nettet baade er langsomt og upaalideligt, er det ikke blevet til saa mange. Linket staar i hoejre side. Forhaabentlig faar jeg snart skrevet lidt om hvad jeg har oplevet, efter jeg har forladt Australien. Haaber i vil nyde billederne indtil da!
Mange hilsner fra Danni
Mange hilsner fra Danni
5.2.07
Succes!
Jeg vil egentlig bare komme med en lille tilfoejelse til i gaar. I dag har jeg nemlig faaet at vide, at jeg er kommet paa den tur i morgen - YES!
Jeg bliver samlet op paa mit hostel kl. 7.00 og derefter gaar turen til Litchfield National Park, hvor jeg skal se krokodiller, som hopper op af vandet naar de bliver fodret!
Paa siden herunder kan i se lidt billeder derfra - bare det var jer hva? ;)
http://kakadudreams.com.au/litchfielddreams.htm
Mange glade hilsner fra Danni
Jeg bliver samlet op paa mit hostel kl. 7.00 og derefter gaar turen til Litchfield National Park, hvor jeg skal se krokodiller, som hopper op af vandet naar de bliver fodret!
Paa siden herunder kan i se lidt billeder derfra - bare det var jer hva? ;)
http://kakadudreams.com.au/litchfielddreams.htm
Mange glade hilsner fra Danni
3.2.07
Doed og kaenguru
Her kommer saa resten af mine oplevelser i Australien, som lovet.
Sidst i hoerte nyt herfra, var fra Cairns. Jeg havde egentlig haabet at faa lagt billeder op inden jeg skulle skrive igen da jeg er blevet klippet. Det blev jeg sidste dag i Cairns, hvor jeg om aften var sammen med de to jyske skabskoebenhavnere, Mathilde og Stinna - de flytter begge til Koebenhavn, saa dem slipper jeg heller ikke for. De er, ligesom Paw og Jesper, skoenne at vaere sammen med, saa jeg glaeder mig til at se dem i Koebenhavn - der er et eller andet med de jyder. Efter jeg havde spist aftensmad sad vi og snakkede laenge. Senere ville de gerne til Ladies Night, da de var blevet lovet fri champagne - jeg tog med. Koeen var dog lang, vi gik videre og vi fik kun en enkelt oel et andet sted, hvorefter det var tid, for mig, til at tage afsted. Jeg skulle have bussen 00.30 og de fulgte mig derned i oesende regnvejr.
Ved bussen moedtes jeg med Michelle som var blevet paa hostlet om aften. Vi var begge gennembloedte og det var slet ikke sjovt at skulle sidde i en kold bus, med AC (air condition) paa fuld droen. Turen gik fra Cairns til Alice Springs og varede 32 timer. Egentlig ville vi have gjort et stop undervejs, men da vi foerst sad i bussen besluttede vi os for at tage den i et straek.
I Alice Springs tjekkede vi ind paa hostlet Melanka, da vi havde hoert at YHA hostlet var ret beskidt og ulaekkert. Hostlet er en gammel kaserne og vaerelserne var da ogsaa ret smaa. Vi boede paa et tremands vaerelse med en anden dansker, Martin - ham naaede vi dog ikke at snakke saa meget med. I det hele taget lavede vi ikke saa meget i Alice, da byen egentlig mest er et "stoppested", foer man tager til The Red Centre.
To overnatninger senere tog vi derfor videre, uden de store oplevelser fra denne by.
Busturen fra Alice til Yulara var heldigvis en af de kortere. Vi ankom til Ayers Rock Resort, i Yulara, tidligt om eftermiddagen og tjekkede ind paa deres hostel. Paa dette tidspunkt brugte vi vores tid hver for sig. Jeg brugte den foerste dag paa at laese om de forskellige ture, samt at handle i resortets overprisede supermarked - strengt naar der ikke er andre alternativer!
Anden dag bestilte jeg saa et scenic flight - en flyvetur over alt hvad der er vaerd at se i The Red Centre. Jeg var heldig at komme paa turen allerede samme aften, og jeg blev samlet op 16.45. Udover piloten og mig var der kun en enkelt anden passager, i det lille firpersoners fly. Den anden passager var en aeldre herre, ved navn Denis, fra England. Han har var pilot forn England under 2. Verdenskrig. Han var en utrolig frisk og rar mand, og han glaedede sig som et lille barn da han elsker at flyve.
Allerede 17.30 var vi i luften og flyets GPS havde kurs mod Kings Canyon. Paa vej (eller i luften ;)) til Kings Canyon krydsede vi Lake Amadeus, som er Northern Territorys stoerste saltvandssoe. Den straekker sig over 145 km og er ca 20 km bred, et fantastisk syn fra luften. Mange steder ser soeen helt udtoeret ud, men den er faktisk konstant vaad. Paa de vaadeste steder er den helt moerk, mens den er hvid pga. saltet de steder hvor der ikke er saa meget vand. Efter dette imponerende syn dukkede Kings Canyon op. Denne klippevaeg er vist nok 100 m hoej og straekker sige.... hmm, ret langt... jeg kan ikke helt huske de rigtige tal om Kings Canyon. Men det var virkelig flot. I en af spraekkerne ligger stedet som kaldes Garden of Eden (paradisets have). Det er en lille frodig oase, med palmer og en soe. Soen er ikke saerlig stor, men skulle vaere rigtig laekker at bade i. Dette frodige sted er ret usaedvanligt midt i de ellers toerre omgivelser, men det er simpelthen der al vandet fra omraadet samles, og danner forholdet for dette paradis.
Efter denne destination vendte flyet om og satte kursen tilbage, mod Uluru (Ayers Rock) og Kata Tjuta (The Olgas). Foerste "stop" var Kata Tjuta, som er en kaempe stenformation, bestaaende af ca 30 enorme sten. Det hoejeste punkt paa Kata Tjuta er 545 m - noget hoejere end Uluru. Navnet Kata Tjuta betyder mange hoveder - det giver vidst meget god mening for de lokale Aboriginies. Vi floej hele vejen rundt om stenformationen, og det var et fantastisk syn fra alle vinkler. Da vi var kommet rundt var solen saa smaat ved at gaa ned, og det var tid til at flyve videre til sidste destination, Uluru.
Uluru er, sammen med Operahuset, Australiens varemaerke. Alle snakker om The Rock (ikke ham fra Fiji) og alle turister tager ud for at se denne enorme sten. Det specielle ved Uluru, i forhold til Kata Tjuta, er at det er en stor sten. Den er 346 m hoej, men det er kun 1/4 af stenen som er synlig - altsaa en ret stor krabat. Vi tog ligeledes en runde om Uluru, men nu var solen for alvor ved at gaa ned, saa det var helt specielt at se den paa netop det tidspunkt.
Turen var ved at vaere slut, men det havde ogsaa vaeret to fantastiske timer. Det var imponerende at se det hele oppefra, det er bare saa ufattelig stort!
Tredje dag paa resortet brugte jeg primaert ved poolen, efter jeg havde shoppet lidt laesestof. Her moedte jeg et, fornylig pensioneret, engelsk aegtepar, som ligeledes var paa jordomrejse. De var smadder soede og vi snakkede naesten hele dagen - de gav frokost og en oel senere. Slet ikke daarligt ;) Senere paa dagen maatte jeg dog sige farvel til dem, da jeg skulle med bus ud til Uluru, for at se solnedgangen. Her blev der serveret vin og snacks, mmm. Det var igen utrolig flot at se solen gaa ned, men meget anderledes fra jorden - det er svaert at sige hvad der er flottest. Skyggen af Uluru straekker sig helt til den synlige horisont naar solen gaar ned. Dette er fordi stenen er saa hoej, samtidig med at omraadet omkring er saa fladt. I bussen paa vej hjem fra solnedgangen var der en ganske vittig chauffoer. Han forklarede at Uluru fra oven ligner en nyre, hvorefter hans vittige kommentar var: "Det er da lidt af en nyresten". Om aften paa resortet moedte jeg nogle Australske gutter, som arbejde med reperation af resortets printere - saa er man naesten hjemme ;) De inviterede mig med paa resortets natklub - som vel at maerke kun er for medarbejdere. Klubben hedder Residents Club, men bliver bare kaldet The Res. En ganske fin klub, men jeg foelte mig lidt udenfor, da alle medarbejderne kendte hinanden, saa jeg tog forholdsvis tidligt hjem.
Naeste dag var afgangsdag og bussen tog afsted 13.45. Dette var endnu en af de lange ture, og jeg skulle koere i 27 timer foer jeg kom frem til Darwin.
Busturen var ikke uden problemer. Godt nok var den lang og det er et problem i sig selv, for man faar ikke sovet meget. Derudover maatte vi stoppe og hjaelpe en mand som var koert af vejen, fordi han var faldet i soevn. Bussen satelittelefon virkede dog ikke og det blev en familie med en firhjulstraekker, som blev dagens helte. Senere maatte vi goere endnu et uventet stop, da politiet stoppede alle biler og busser paa vejen. Vi holdt i koe et stykke tid, foer en politimand kom ind i bussen og fortalte at de ledte efter en gerningsmand. Hvad vedkommende havde gjort ved jeg ikke, men det tog lige en halv times tid foer vi igen var paa farten.
Ved femtiden om aften var jeg endelig fremme i Darwin, mere end et doegn efter afgang, puha. Jeg tjekkede ind og gik derefter direkte i koekkenet for at lave aftensmad. Her moedte jeg Michelle som var ankommet dagen foer. Aften brugte jeg i hostlets bare, hvor jeg saa lokalopgoeret Sydney vs. Newcastle. En gruppe af lokale gutter var meget medrevet af kampen, jeg joinede dem og havde en hyggelig aften.
Dagen i gaar, min anden dag i Darwin, brugte jeg paa en lille gaatur i byen. Her er meget hyggeligt og der er en del parker man kan gaa ture i. Desvaerre er det regnsaeson, saa det regner om aften - og det regner MEGET! I gaar bestilte jeg saa en tur til Kakadu, en af de 3 nationalparker i omraadet. Desvaerre er den blevet aflyst, pga. for lidt tilmeldte. Jeg bestilte derfor en tur til Litchfield i morgen, men den er ogsaa blevet aflyst, og min eneste chance er at komme afsted, samme dag som mit fly gaar om aften. Jeg haaber meget at jeg kommer afsted, da det ellers virker som spild af tid at have vaeret her.
Som i maaske kan regne ud har jeg heller ikke lavet saa meget i dag, da der ikke rigtig er noget at lave. Jeg har dog loebet, haabefuldt, i pendulfart, frem og tilbage, for at snakke med receptionen oom min tur. De er dog ikke saerlig villige til at goere noget saerligt for mig, saa jeg ved ikke lige hvad mine odds er, for at komme paa den tur. MEN! Den tur jeg gerne vil paa, indeholder krokodillefodring fra baad og ellers en masse skoen og frodig natur - deriblandt vandfald. Jeg krydser fingre for mig selv!
Uanset hvad gaar turen videre til Malaysia, tirsdag aften. Flyet vil bare gerne lige en tur om Sydney foerst, hvor jeg har virkelig lang ventetid. Jeg glaeder mig til at komme videre, da den sidste tid her i Darwin har vaeret ret lang.
Og naarh ja, det med overskriften glemte jeg lige. Paa de lange busture fra Cairns til Alice Springs og fra Yulara til Darwin, saa jeg virkelig mange doede kaenguruer i vejkanten. Buschauffoeren havde selv ramt et par stykker i sin karriere. Faktisk ramte han en kamel ugen foer, da de ligesom kaenguruerne er vilde dyr i oerkenen. Det var bare lige det... Hvis jeg har glemt andet kommer det med naeste gang.
Nu tror jeg der er fodbold i baren - der er i hvert fald en masse fyre som raaber op derinde. Jeg gaar ind og ser hvad der sker.
Mange hilsner fra Danni
Sidst i hoerte nyt herfra, var fra Cairns. Jeg havde egentlig haabet at faa lagt billeder op inden jeg skulle skrive igen da jeg er blevet klippet. Det blev jeg sidste dag i Cairns, hvor jeg om aften var sammen med de to jyske skabskoebenhavnere, Mathilde og Stinna - de flytter begge til Koebenhavn, saa dem slipper jeg heller ikke for. De er, ligesom Paw og Jesper, skoenne at vaere sammen med, saa jeg glaeder mig til at se dem i Koebenhavn - der er et eller andet med de jyder. Efter jeg havde spist aftensmad sad vi og snakkede laenge. Senere ville de gerne til Ladies Night, da de var blevet lovet fri champagne - jeg tog med. Koeen var dog lang, vi gik videre og vi fik kun en enkelt oel et andet sted, hvorefter det var tid, for mig, til at tage afsted. Jeg skulle have bussen 00.30 og de fulgte mig derned i oesende regnvejr.
Ved bussen moedtes jeg med Michelle som var blevet paa hostlet om aften. Vi var begge gennembloedte og det var slet ikke sjovt at skulle sidde i en kold bus, med AC (air condition) paa fuld droen. Turen gik fra Cairns til Alice Springs og varede 32 timer. Egentlig ville vi have gjort et stop undervejs, men da vi foerst sad i bussen besluttede vi os for at tage den i et straek.
I Alice Springs tjekkede vi ind paa hostlet Melanka, da vi havde hoert at YHA hostlet var ret beskidt og ulaekkert. Hostlet er en gammel kaserne og vaerelserne var da ogsaa ret smaa. Vi boede paa et tremands vaerelse med en anden dansker, Martin - ham naaede vi dog ikke at snakke saa meget med. I det hele taget lavede vi ikke saa meget i Alice, da byen egentlig mest er et "stoppested", foer man tager til The Red Centre.
To overnatninger senere tog vi derfor videre, uden de store oplevelser fra denne by.
Busturen fra Alice til Yulara var heldigvis en af de kortere. Vi ankom til Ayers Rock Resort, i Yulara, tidligt om eftermiddagen og tjekkede ind paa deres hostel. Paa dette tidspunkt brugte vi vores tid hver for sig. Jeg brugte den foerste dag paa at laese om de forskellige ture, samt at handle i resortets overprisede supermarked - strengt naar der ikke er andre alternativer!
Anden dag bestilte jeg saa et scenic flight - en flyvetur over alt hvad der er vaerd at se i The Red Centre. Jeg var heldig at komme paa turen allerede samme aften, og jeg blev samlet op 16.45. Udover piloten og mig var der kun en enkelt anden passager, i det lille firpersoners fly. Den anden passager var en aeldre herre, ved navn Denis, fra England. Han har var pilot forn England under 2. Verdenskrig. Han var en utrolig frisk og rar mand, og han glaedede sig som et lille barn da han elsker at flyve.
Allerede 17.30 var vi i luften og flyets GPS havde kurs mod Kings Canyon. Paa vej (eller i luften ;)) til Kings Canyon krydsede vi Lake Amadeus, som er Northern Territorys stoerste saltvandssoe. Den straekker sig over 145 km og er ca 20 km bred, et fantastisk syn fra luften. Mange steder ser soeen helt udtoeret ud, men den er faktisk konstant vaad. Paa de vaadeste steder er den helt moerk, mens den er hvid pga. saltet de steder hvor der ikke er saa meget vand. Efter dette imponerende syn dukkede Kings Canyon op. Denne klippevaeg er vist nok 100 m hoej og straekker sige.... hmm, ret langt... jeg kan ikke helt huske de rigtige tal om Kings Canyon. Men det var virkelig flot. I en af spraekkerne ligger stedet som kaldes Garden of Eden (paradisets have). Det er en lille frodig oase, med palmer og en soe. Soen er ikke saerlig stor, men skulle vaere rigtig laekker at bade i. Dette frodige sted er ret usaedvanligt midt i de ellers toerre omgivelser, men det er simpelthen der al vandet fra omraadet samles, og danner forholdet for dette paradis.
Efter denne destination vendte flyet om og satte kursen tilbage, mod Uluru (Ayers Rock) og Kata Tjuta (The Olgas). Foerste "stop" var Kata Tjuta, som er en kaempe stenformation, bestaaende af ca 30 enorme sten. Det hoejeste punkt paa Kata Tjuta er 545 m - noget hoejere end Uluru. Navnet Kata Tjuta betyder mange hoveder - det giver vidst meget god mening for de lokale Aboriginies. Vi floej hele vejen rundt om stenformationen, og det var et fantastisk syn fra alle vinkler. Da vi var kommet rundt var solen saa smaat ved at gaa ned, og det var tid til at flyve videre til sidste destination, Uluru.
Uluru er, sammen med Operahuset, Australiens varemaerke. Alle snakker om The Rock (ikke ham fra Fiji) og alle turister tager ud for at se denne enorme sten. Det specielle ved Uluru, i forhold til Kata Tjuta, er at det er en stor sten. Den er 346 m hoej, men det er kun 1/4 af stenen som er synlig - altsaa en ret stor krabat. Vi tog ligeledes en runde om Uluru, men nu var solen for alvor ved at gaa ned, saa det var helt specielt at se den paa netop det tidspunkt.
Turen var ved at vaere slut, men det havde ogsaa vaeret to fantastiske timer. Det var imponerende at se det hele oppefra, det er bare saa ufattelig stort!
Tredje dag paa resortet brugte jeg primaert ved poolen, efter jeg havde shoppet lidt laesestof. Her moedte jeg et, fornylig pensioneret, engelsk aegtepar, som ligeledes var paa jordomrejse. De var smadder soede og vi snakkede naesten hele dagen - de gav frokost og en oel senere. Slet ikke daarligt ;) Senere paa dagen maatte jeg dog sige farvel til dem, da jeg skulle med bus ud til Uluru, for at se solnedgangen. Her blev der serveret vin og snacks, mmm. Det var igen utrolig flot at se solen gaa ned, men meget anderledes fra jorden - det er svaert at sige hvad der er flottest. Skyggen af Uluru straekker sig helt til den synlige horisont naar solen gaar ned. Dette er fordi stenen er saa hoej, samtidig med at omraadet omkring er saa fladt. I bussen paa vej hjem fra solnedgangen var der en ganske vittig chauffoer. Han forklarede at Uluru fra oven ligner en nyre, hvorefter hans vittige kommentar var: "Det er da lidt af en nyresten". Om aften paa resortet moedte jeg nogle Australske gutter, som arbejde med reperation af resortets printere - saa er man naesten hjemme ;) De inviterede mig med paa resortets natklub - som vel at maerke kun er for medarbejdere. Klubben hedder Residents Club, men bliver bare kaldet The Res. En ganske fin klub, men jeg foelte mig lidt udenfor, da alle medarbejderne kendte hinanden, saa jeg tog forholdsvis tidligt hjem.
Naeste dag var afgangsdag og bussen tog afsted 13.45. Dette var endnu en af de lange ture, og jeg skulle koere i 27 timer foer jeg kom frem til Darwin.
Busturen var ikke uden problemer. Godt nok var den lang og det er et problem i sig selv, for man faar ikke sovet meget. Derudover maatte vi stoppe og hjaelpe en mand som var koert af vejen, fordi han var faldet i soevn. Bussen satelittelefon virkede dog ikke og det blev en familie med en firhjulstraekker, som blev dagens helte. Senere maatte vi goere endnu et uventet stop, da politiet stoppede alle biler og busser paa vejen. Vi holdt i koe et stykke tid, foer en politimand kom ind i bussen og fortalte at de ledte efter en gerningsmand. Hvad vedkommende havde gjort ved jeg ikke, men det tog lige en halv times tid foer vi igen var paa farten.
Ved femtiden om aften var jeg endelig fremme i Darwin, mere end et doegn efter afgang, puha. Jeg tjekkede ind og gik derefter direkte i koekkenet for at lave aftensmad. Her moedte jeg Michelle som var ankommet dagen foer. Aften brugte jeg i hostlets bare, hvor jeg saa lokalopgoeret Sydney vs. Newcastle. En gruppe af lokale gutter var meget medrevet af kampen, jeg joinede dem og havde en hyggelig aften.
Dagen i gaar, min anden dag i Darwin, brugte jeg paa en lille gaatur i byen. Her er meget hyggeligt og der er en del parker man kan gaa ture i. Desvaerre er det regnsaeson, saa det regner om aften - og det regner MEGET! I gaar bestilte jeg saa en tur til Kakadu, en af de 3 nationalparker i omraadet. Desvaerre er den blevet aflyst, pga. for lidt tilmeldte. Jeg bestilte derfor en tur til Litchfield i morgen, men den er ogsaa blevet aflyst, og min eneste chance er at komme afsted, samme dag som mit fly gaar om aften. Jeg haaber meget at jeg kommer afsted, da det ellers virker som spild af tid at have vaeret her.
Som i maaske kan regne ud har jeg heller ikke lavet saa meget i dag, da der ikke rigtig er noget at lave. Jeg har dog loebet, haabefuldt, i pendulfart, frem og tilbage, for at snakke med receptionen oom min tur. De er dog ikke saerlig villige til at goere noget saerligt for mig, saa jeg ved ikke lige hvad mine odds er, for at komme paa den tur. MEN! Den tur jeg gerne vil paa, indeholder krokodillefodring fra baad og ellers en masse skoen og frodig natur - deriblandt vandfald. Jeg krydser fingre for mig selv!
Uanset hvad gaar turen videre til Malaysia, tirsdag aften. Flyet vil bare gerne lige en tur om Sydney foerst, hvor jeg har virkelig lang ventetid. Jeg glaeder mig til at komme videre, da den sidste tid her i Darwin har vaeret ret lang.
Og naarh ja, det med overskriften glemte jeg lige. Paa de lange busture fra Cairns til Alice Springs og fra Yulara til Darwin, saa jeg virkelig mange doede kaenguruer i vejkanten. Buschauffoeren havde selv ramt et par stykker i sin karriere. Faktisk ramte han en kamel ugen foer, da de ligesom kaenguruerne er vilde dyr i oerkenen. Det var bare lige det... Hvis jeg har glemt andet kommer det med naeste gang.
Nu tror jeg der er fodbold i baren - der er i hvert fald en masse fyre som raaber op derinde. Jeg gaar ind og ser hvad der sker.
Mange hilsner fra Danni
Darwin
Jeg befinder mig lige nu i Darwin, som bliver sidste stop i Australien. Jeg vil meget snart skrive om det sidste jeg har oplevet her.
Danni
Danni
Abonner på:
Opslag (Atom)
