Nu skal i bare hoere...

Mine sidste oplevelse i Australien var en endagstur til Litchfield National Park. Her saa jeg krokodiller blive fodret, fra en lille baad, midt i nationalparken og svoemmede omkring nogle smukke vandfald. Dagen startede med pickup paa hostlet i Darwin og derefter var der en laengere koeretur til floden hvor alle krokodillerne lever. Vi blev budt paa the og kaffe, samt toastbroed, til morgenmad. Efter morgenmaden fik vi alle lov at holde de store slanger som de havde paa stedet. Her kom dagens foerste krise. Mens jeg stolt stod med den kaempestore slange om halsen, bedte jeg en af de andre om at tage et billede med mit kamera, men der var ikke noget stroem paa. Nu troede jeg selfoelgelig at jeg ikke kunne tage billeder resten af dagen og det var mildt sagt noget lort. Vi blev alle guidet ned til baaden som vi skulle se krokodillerne fra. Her proevede jeg igen at taende mit kamera, og denne gang viste det lavt batteri, men der var dog stroem til et par billeder - puha! Vi sejlede ikke langt foer den foerste krokodille naermede sig og alle var ret spaendte paa at se showet. Vores guide, Joey, soergede paent for at fortaelle de mange historier om turister som gennem tiden er blevet bidt af de vilde dyr - dejligt betryggende! Krokodillen var nu helt taet paa baaden og den var helt sikkert bevist om at der var mad ombord. Om det var os eller de store stykker koed, medbragt til formaalet, er jeg ikke sikker paa. Joey fastgjorde den foerste klump til sin store bambuspind og svingede den over kanten, og klaskede koedet i vandet. Krokodillerne kan fornemme vibrationerne i vandet og soeger hen imod dem, da det somregel er mad. Nu skulle han bare have krokodillen til at hoppe. Jeg maa indroemme at jeg var lidt skeptisk, men det lykkedes ham at lokke det kaempestore dyr til at hoppe lodret op af vandet, for at fange koedet. Jeg var meget imponeret og taenkte slet ikke paa mit batteriproblem mere. Jeg ved slet ikke hvor laenge vi var paa baaden, men vi saa adskilige krokodiller blive fodret, og det vaerede ikke et minut for lidt. Vi hoerte historien om den stoerste af dem alle, Hanibal the Canibal. Han lever op til navnet, fordi han simpelthen spiser de andre krokodiller hvis de kommer for taet paa hans bytte. Disse historier gav en ret god og spaendt stemning. Da vi kom tilbage paa land, var der igen kaffe og the. Derefter koerte bussen videre til det foerste vandfald, af i alt to. Paa et tidspunkt stoppede Joey bussen brat og raabte at han havde set en slange. I bedste Steve Irwin-stil steg han ud af bussen for at fange den. Han viftede med den ene haand vaek fra kroppen, for at nare den, med den anden fangede han den og grep den bag hovedet, saa den ikke kunne bide. Han bragte den hen til bussen og vi aabnede doeren for at tage billeder af vores vanvittige guide med en slange i haenderne. Han sagde at han ville saette den ud igen og vendte sig om... men vendte sig hurtigt tilbage igen og smed den ind i bussen! Alle blev selvfoelgelig bange. Lige indtil en dame samlede den op og konstaterede at den var af gummi - rigtig sjovt Joey! Heldigvis gik resten af turen til vandfaldet uden nogen uventede afbrydelser eller forskraekkelser. Vandfaldet var enormt og vandet var rigtig laekkert og koeligt. Vi var der i ca. 30 min. foer vi koerte videre mod det sidste vandfald. Dette var ikke naer saa imponerende som det foerste, men Joey soergede selvfoelgelig for at peppe det lidt op. Jeg saa ham stikke et plastik krokodillehovede ned i sine badeshorts, paa ryggen, hvorefter han gik ned i vandet og begyndte at snakke med nogle toeser. Der gik ikke mere end et par minutter foer han frigjorde krokodillehovedet, som floed til overfladen bag ham. Jeg tror ikke det er svaert at forestille sig toesernes reaktion... Aldrig har jeg set nogen komme saa hurtigt op af vandet. Turen var ved at vaere slut og vi satte kursen mod Darwin. Joey var dog ikke faerdig med at underholde. Han greb mikrofonen i bussen og optraadte med sit beroemte Joey's Backpacker Radio Show. Her imiterede han nationaliteter som blev interviewet til et radioprogram. Det var hylende morsomt og jeg havde rigtig ondt i maven da jeg kom tilbage paa hostlet.

Om aften skulle jeg have flyet fra Darwin til Sydney og videre til Kuala Lumpur. Inden da kunne jeg lige naa at moedes med gruppen, til en omgang gratis aftensmad som var inkluderet i turen. En perfekt afslutning paa halvanden maaned i Australien!

Nu er min tid gaaet her, men jeg lover at vende tilbage med mine sparsomme oplevelser fra Malaysia, meget snart!

Mange hilsner fra Danni