Jeg ved godt at jeg lovede jer en mere spaendende beretning, men jeg er ked af at jeg nok maa skuffe jer paa forhaand. Dette bliver mit sidste indlaeg paa turen og der er ikke sket meget de sidste par dage.
Foerste dag i BKK ankom jeg til Khao San Road tidligt om eftermiddagen og tjekkede ind paa Marco Polo, et ganske udemaerket hostel, placeret i en lille sidegade til Khao San. Dagen brugte jeg paa at kigge paa de mange spaendende ting paa gaden, som egentlig er et marked. Jeg havde afsat dagen efter til at shoppe, men kunne dog ikke lade vaere med at koebe lidt smaating. Om aften moedte jeg nogle Hollandske gutter som jeg kort havde snakket med i Kho Tao. Vi spiste aftensmad og fik et par oel, foer jeg gik tidligt i seng. MEN... jeg havde vaerelse lige ud til baggaard hvor en restaurant havde faaet den geniale ide at holde Jazz-aften, med liveband. Det er ikke fordi jeg har noget imod jazz og livebands, eller restauranter for den sags skyld, men det var som om jeg havde intimkoncert paa de mindre end 10 m2 jeg boede paa. Jeg besluttede mig for at laese min bog (Harry Potter 5) og ca. kl. 1 da festlighederne stoppede, kunne jeg endelig sove.
Tidligt naeste morgen (kl. 9), ringede min mobil. Det var i dag jeg skulle overstaa gaveindkoeb og den sidste shopping. Jeg tog en Tuk Tuk til det store shoppingmall MBK og brugte faktisk det meste af dagen der. Senere paa vej hjem til Khao San, moedte jeg Laurent, som var min Buddy paa Advanced dykkerkurset i Kho Tao, og vi fulgtes tilbage. Jeg spiste aftensmad sammen med ham og hans kaereste. Igen havde jeg valgt at gaa tidligt i seng og endnu en gang havde restauranten valgt at holde temaaften, men denne gang var det med Beatles paa menuen. Det var dog ikke noget problem at falde i soevn efter en lang dag.
Dagen efter var afsat til sightseeing. Jeg tog igen en Tuk Tuk. Denne gang fik jeg en som kunne koere mig baade til Sky Buddah og Sleeping Buddah. Foerste stop var Sky Buddah, som er en enormt hoej staaende buddahfigur i guld. Det var ganske imponerende at se den store statue og de omkringliggende templer. Der var forholdsvis mange mennesker som sad i de smaa templer og foran statuen for at bede. Naeste stop var Sleeping Buddah. I modsaetning til den foerste, ligger denne buddahfigur ned. Den er mere end 40 meter lang og belagt med guld. De omkringliggende templer til denne buddah var meget mere fantastiske end ved den foerste og det tog noget laengere tid at komme rundt om dem allesammen. Paa trods af de mange smaa templer, eller bedehuse, tog det ikke saa lang tid som jeg havde regnet med at se de to buddaer. Derfor brugte jeg resten af dagen hjemme paa Khao San. Dagen foer havde jeg aftalt med Michelle at moedes kl. 18 foran mit hostel, og det gjorde vi saa. Vi spiste aftensmad sammen og tog senere ud til Silom Road, hvor hun boede, hvor der er et natmarked. Det er ikke smaating man kan finde her, og jeg vil gemme nogle detaljer til jeg kommer hjem. Jeg var dog ikke saa chokeret da Snakke havde advaret mig. Ping-pong siger jeg bare! Selve markedet var fyldt med en masse skrammel, og igen fik jeg koebt nogle smaating. Efter en lang aften var det tid til at tage hjem og sove.
"En dag tilbaaag'.."! Tidligt op, pakke tasken, moedes med Michelle, haenge ud paa Khao San og saa skrive paa bloggen. Der er ikke sket saa meget i dag, men det goer ikke saa meget. Der er nu ca. en halv times tid foer vi tager en taxa til lufthavnen, og saa er den jordomrejse slut.
Jeg glaeder mig rigtig meget til at komme hjem og se jer allesammen igen! Vi ses i morgen :)
Mange hilsner fra Danni
19.3.07
Dykning i Koh Tao
Jeg har tilbragt lidt over en uge i Koh Tao, primaert for at dykke. En af de foerste dage var jeg ude ved Chumpon og det var ikke saerlig imponerende. Vandet var grumset saa jeg kunne naesten ikke se noget. Jeg besluttede mig for at tage det naeste skridt i dykning, kurset efter Open Water Course, som jeg tog med Michelle i Australien. Paa to dage fik jeg mit Advanced Diver certifikat. Det betyder at jeg, i stedet for de tidligere 18 meter, nu kan dykke ned til 30 meter. Fordelen er at der er meget mere at se paa dybt vand, og man kan fx. dykke ved skibsvrag, isdykke og meget mere. Paa de to dage kurset vaerede fik jeg 5 dyk. Den foerste dag dykkede vi to dyk om formiddagen, et paa Southwest og et paa Shark Island, og et nattedyk om aften paa White Rock. Southwest var rigtig flot og vandet var virkelig klart, saa man kunne se meget mere end paa Chumpon. Shark Island var dog lidt skuffende foer jeg hoppede i, da stedet hedder Shark Island, fordi det er omkring en oe, formet som en hajfinne, og ikke fordi der er hajer - oev! I vandet blev det dog bedre, da vandet her var endnu mere klart end det foregaaende dyk. Nattedykket gjorde isaer indtryk paa mig, det var helt anderledes (selvfoelgelig), end de "normale" dagsdyk. Det er ikke fordi der er den store forskel paa hvad man kan se om aften, i forhold til om dagen, men alle dykker med en stor lommelygte og ellers er alt moerkt omkrig. Jeg var, sammen med min buddy, bagerst i gruppen og kunne se alle de andre svoemme foran og lyse rundt med deres lygter - det var et ret sjovt syn. Anden dag paa kurset dykkede vi to gange paa Chumpon igen. Denne gang var jeg dog langt mere tilfreds med stedet. Vandet var klart og der var masser af fisk. Vi skulle lave en oevelse med kompasnavigation og vi havde planlagt vores dyk selv - dvs. at vi havde planlagt hvor dybt vi ville ned, hvor vi ville dykke og hvor lang tid. Det hele gik som smurt og vores laerer var meget tilfreds :) Det sidste dyk paa kurset var virkelig kedeligt. Vi blev sat paa 18 meter, hvor vi skulle holde fast til en line, og observere fisk og skrive dem ned paa en lille undervandstavle, indelt i fiskefamilier - ikke noget saerlig ophidsende dyk! MEN! Efter dette 5. dyk paa kurset var jeg certificeret som Advanced Diver - fint skal det vaere!
Koh Tao var et rigtig laekkert sted at vaere! Det meste af min tid gik med at ligge paa stranden, laese og spille guitar... og saa dykning selvfoelgelig! Om aften hang jeg ud med folk fra dykkercentret og de svenskere som jeg stadig rejser med. Primaert sad vi paa Dry Bar. Alle barene laa ned til stranden og man sad paa puder, placeret paa sivmaatter, omkring smaa borde. Det var rigtig hyggeligt og musikken paa netop Dry Bar, mindede mig om Nadsat i Koebenhavn.... Savner efterhaanden Danmark! Naar man dykker er det ikke en sarlig god ide at drikke (ret meget) dagen foer, saa det blev til en del stille og hyggelige aftener paa Dry Bar. Navnet Dry Bar gjorde vi en del grin med den foerste dag - hvem har lyst til at gaa ind paa en toerlagt bar, hmmm? Men vi blev hurtigt overbevist, faktisk allerede foerste gang vi var der - stedet er FANTASTISK!
I maa undskylde mine til tider uinteressante beretninger, men der sker ikke saa meget og jeg har mistet mit danske ordforraad en smule, da jeg snakker engelsk hele tiden. Jeg taenker endda engelsk og synes det lyder maerkeligt naar jeg hoerer mig selv snakke dansk.
Lige nu er jeg som sagt paa oeen Koh Samed (hvor der er roevsygt). Jeg har vaeret her halvanden dag, men tager hoejst sandsynligt til BKK i morgen. Der skulle gerne vaere en del at se i BKK, saa maaske bliver mine sidste indlaeg knapt saa indholdsloese.
Jumpa laggi ('vi ses' paa Malaysisk)
Koh Tao var et rigtig laekkert sted at vaere! Det meste af min tid gik med at ligge paa stranden, laese og spille guitar... og saa dykning selvfoelgelig! Om aften hang jeg ud med folk fra dykkercentret og de svenskere som jeg stadig rejser med. Primaert sad vi paa Dry Bar. Alle barene laa ned til stranden og man sad paa puder, placeret paa sivmaatter, omkring smaa borde. Det var rigtig hyggeligt og musikken paa netop Dry Bar, mindede mig om Nadsat i Koebenhavn.... Savner efterhaanden Danmark! Naar man dykker er det ikke en sarlig god ide at drikke (ret meget) dagen foer, saa det blev til en del stille og hyggelige aftener paa Dry Bar. Navnet Dry Bar gjorde vi en del grin med den foerste dag - hvem har lyst til at gaa ind paa en toerlagt bar, hmmm? Men vi blev hurtigt overbevist, faktisk allerede foerste gang vi var der - stedet er FANTASTISK!
I maa undskylde mine til tider uinteressante beretninger, men der sker ikke saa meget og jeg har mistet mit danske ordforraad en smule, da jeg snakker engelsk hele tiden. Jeg taenker endda engelsk og synes det lyder maerkeligt naar jeg hoerer mig selv snakke dansk.
Lige nu er jeg som sagt paa oeen Koh Samed (hvor der er roevsygt). Jeg har vaeret her halvanden dag, men tager hoejst sandsynligt til BKK i morgen. Der skulle gerne vaere en del at se i BKK, saa maaske bliver mine sidste indlaeg knapt saa indholdsloese.
Jumpa laggi ('vi ses' paa Malaysisk)
18.3.07
Malaysia the missing part
Jeg glemte at fortaelle om et par ting fra Lnagkawi. Fx. koebte jeg in guitar som jeg tog med mig overalt. Bagved Gecko boede der et kaerestepar, (Mini-)Mie (udtales Mii) og Ati. Mie har vaeret min guitarlaerer og heldigvis er han ret taalmodig. Det er sjovt at tage en guitar med rundt paa Langkawi, for naesten alle kan spille en lillesmule. Derfor er der ogsaa mange som har provet at laere mig lidt af hvert, det er super fedt!
En af de sidste dage paa oeen besoegte jeg Under Water World, som er et akvarie. Det var ikke noget saerligt, men vi brugte et par timer derinde - hovedsageligt pga. deres aircon.
En person som jeg er noedt til at naevne er Tom. Han er fra Holland og arbejder paa Gecko. Magen til droget, fuld og sjov person har jeg aldrig moedt. Hans accent er ganske underholdende. Paa trods af de 4 aar han har boet paa oeen, blander han stadig hollandske ord ind i saetningerne, og kan til tider vaere ganske svaer at forstaa. Hver morgen (laes: formiddag) da han stod op, var der allerede flere mennesker i baren, klar til at bestille morgenmad. Men man skal ikke forvente noget saerligt af en mand som Tom. En morgen formaaede han at vaere vaagen kl. 8.30 og jeg bestilte morgenmad sammen med Dolah da han dukkede op bag baren, men men men... Lige efter vi bestilte vadede han ud af baren med en kop kaffe i haanden og satte sig til rette. En halv times tid senere begyndte han at lave vores toast, men det tog ham en time at lave dem. Vi spurgte hvorfor det tog saa lang tid, og svaret var: "Arr, I burnt the first ones"... Gode gamle Tom! You gotta love him!
Det var det hele... nu tror jeg ikke jeg mangler mere fra Langkawi. Jeg er taget videre fra Koh Tao og er nu paa Koh Samed. Jeg lover at jeg snart skriver alt om Thailand! Sidste gang lovede jeg vist nogle billeder, men jeg desvaerre mistet mit memorykort med alle billederne fra Malaysia og Thailand.... Heldigivs tror jeg at der er en svensker som er kommet til at tage det med hjem - jeg krydser fingre!
Mange hilsner fra Danni
En af de sidste dage paa oeen besoegte jeg Under Water World, som er et akvarie. Det var ikke noget saerligt, men vi brugte et par timer derinde - hovedsageligt pga. deres aircon.
En person som jeg er noedt til at naevne er Tom. Han er fra Holland og arbejder paa Gecko. Magen til droget, fuld og sjov person har jeg aldrig moedt. Hans accent er ganske underholdende. Paa trods af de 4 aar han har boet paa oeen, blander han stadig hollandske ord ind i saetningerne, og kan til tider vaere ganske svaer at forstaa. Hver morgen (laes: formiddag) da han stod op, var der allerede flere mennesker i baren, klar til at bestille morgenmad. Men man skal ikke forvente noget saerligt af en mand som Tom. En morgen formaaede han at vaere vaagen kl. 8.30 og jeg bestilte morgenmad sammen med Dolah da han dukkede op bag baren, men men men... Lige efter vi bestilte vadede han ud af baren med en kop kaffe i haanden og satte sig til rette. En halv times tid senere begyndte han at lave vores toast, men det tog ham en time at lave dem. Vi spurgte hvorfor det tog saa lang tid, og svaret var: "Arr, I burnt the first ones"... Gode gamle Tom! You gotta love him!
Det var det hele... nu tror jeg ikke jeg mangler mere fra Langkawi. Jeg er taget videre fra Koh Tao og er nu paa Koh Samed. Jeg lover at jeg snart skriver alt om Thailand! Sidste gang lovede jeg vist nogle billeder, men jeg desvaerre mistet mit memorykort med alle billederne fra Malaysia og Thailand.... Heldigivs tror jeg at der er en svensker som er kommet til at tage det med hjem - jeg krydser fingre!
Mange hilsner fra Danni
13.3.07
Malaysia part 2
... Mit sidste stop i Malaysia var Langkawi - en lille oe i det nordlige Malaysia, lige foer Thailand. Den foerste dag jeg ankom, var der allerede flere velkendte ansigter fra KL - svenskere. det lader til at svenskerne har invaderet Malaysia. Louise, Carolina, Emmely og Natalie var de foerste jeg stoedte ind i da jeg ankom til det aftalte moedested, Gecko - et guest house som er meget populaert. Populaeriteten betoed at jeg den foerste nat ikke kunne faa en seng - alt var optaget. Mine ting blev sat i koekkenet og jeg skulle sove i haengekoejen, hvilket jeg senere har fundet ud af er meget normalt for stedet. Det var dog ikke noget problem at falde i soevn, for natten blev brugt paa Reggae, som er en meget populaer bar med live musik. Heldigvis fik jeg et vaerelse dagen efter. Min tid paa Langkawi har budt paa masser af strand. Der er en ganske fantastisk strand som minder mig utrolig meget om Fiji. Stemningen i hele byen, Pantai Cenang (Cenang Strand), er fantastisk. Det tog kun to dage foer jeg var i snak med de fleste beachboys og andre lokale, velhjulpet af nogle andre rejsende jeg moedte, som havde vaeret paa oeen laenge. Sammen med de svenske toeser fandt jeg sammen med en gruppe andre unge som havde vaeret i laengere tid paa oeen. Gruppen bestod bl.a. af svenskerne Bjoern, med det lokale navn Dolah, og Sofie, med det lokale navn Ahlia og nordmanden Abu, med et norske navn som jeg har glemt. Disse mennesker, samt folk som kom senere, skulle vise sig at vaere nogle af de bedste jeg har moedt paa hele turen. Vi fungerede som een stor flok fra den foerste dag og vi havde den bedste tid sammen! Dolah har vaeret paa oeen laengst, nemlig mere end 2 maaneder. Abu havde sammen med Ahlia vaeret der i 5 uger. Disse 3 blev vinket til og raabt efter paa gaden og stranden af mennesker som de ikke engang aner hvem er. Det tog dog heller ikke lang tid foer jeg oplevede det samme. Jeg har faaet det Malaysiske navn Sham, som betyder "always happy boy". Ikke noget daarligt navn synes jeg. Flere gange har jeg gaaet gennem med Abu og folk har raabt: "Abu, Sham! Reggae tonight?". Andre gange har folk i butikker spurtg om vi var broedre... "Ah, Abu, your brother came to visit you" eller "samma samma" (betyder 'det samme' eller 'ens' paa Malaysisk). Nu naar jeg snakker om Malaysisk, saa har jeg faktisk laert en del sprog. De lokale var enormt ivrige for at laere os en lille smule hver i saer. Det var sjovt at kunne deltage lidt i deres jokes paa Malaysisk.
Den ene dag lejede jeg en bil, sammmen med Abu, Ahlia, Gila (Louise), Emmely og Natalie. Vi koerte ud og saa nogle vandfald og badede lidt i de smaa pools. Der var ikke saa meget vand i vandfaldene, saa vi koerte hurtigt hjemad. Paa vejen hjem var vi paa Toilettur. I Cenang findes der en kaede af barer og spisesteder som allesammen hedder noget med Sun - Sunkarma, Sun Cafe osv. Deres toileter er ikke mindre end fantastiske. Sunkarma var dog det flotteste. Her har de indrette en slags lounge man kan sidde i, mens man venter paa sine venner bliver faerdige. Toiletbaasenes ene vaeg er en tonet rude, saa man kan kigge ud, men folk kan ikke se ind. Jeg skal nok faa lagt lidt billeder op derfra snart. Da jeg havde vaeret paa oeen i ca. en uges tid, besluttede jeg mig for at tage videre. Jeg ville til Thailand og Gila ville med. Vi tjekkede ud, satte vores tasker i koekkenet og tog paa Reggae om aften. Vi aftalte at holde os vaagne for at tage den foerste faerge videre. Men men men... Da jeg havde pakket min taske vaekkede jeg Gila, som sov paa sofaen, saa hun kunne hente sit vasketoej og pakke sin taske faerdig. Da jeg langt om laenge fik live i hende, aftalte vi at hun skulle vaekke mig naar hun var klar. 3 timer senere vaagner jeg paa sofaen og kigge over min skulder i den anden sofa, hvor Gila ligger og sover. Hun havde ikke hentet sit toej eller pakket sine ting. Det hele endte med at vi tjekkede ind igen og blev en uge mere. Vi har i laengere tid drillet Dolah, fordi han har vaeret paa oeen saa laenge, og fordi han mange gange sagde "I'll leave tomorrow'. Det blev til en stor joke at vi heller ikke kunne forlade oeen uden kamp. Den sidste uge gik som den foerste, men der var mange af "de gamle" som tog afsted og nye kom til. Endnu flere svenskere - Moa, Jennie, Sven omf. Nogle engelske fyre som kun var der nogle dage. Og ja, i det hele taget bare mange flere nye mennesker. Som sagt gik alt som den forrige uge, hvilket betoed strand og Reggae. Atmosfaeren paa Reggae var helt fantastisk. Hele crewet (bandet og bartenderne) var som een stor familie. Aftnerne startede som regel paa Gecko, derefter tog vi ned paa stranden kaldet Babylon, som er en bar bestaaende af koelebokse, sivmatter og musik med akustisk guitar og sang. Omkring midnat kommer Reggaebussen og samler folk op, koerer dem til Reggae, hvor vi dansede hele natten og derefter blev vi koert hjemad, men ikke helt. Vi blev nemlig sat af ved Tomato, som er et spisested der har aabent hele natten. Her blev jeg ogsaa hurtigt gekendt og de satte naermest automatisk en Diet Coke paa bordet naar jeg kom og begyndte at lave min Tosei Massala (pandekage med kartoffelfyld, mums). Det er meget svaert at beskrive hele stemningen omkring Langkawi, men det er helt sikkert et sted som kan anbefales til alle unge rejsende som kommer forbi Malaysia.
Det stoerste problem ved Langkawi, som i nok har gaettet, var at forlade stedet. Vi holdt adskillige afskedsfester, da vi var ovebeviste om at tage afsted dagen efter. De lokale grinte dog bare af os naar vi igen moedte op paa stranden eller Reggae. Det hele endte faktisk med at folk ikke ville sige ordentligt farvel til os mere - da vi jo havde gjort det stort set hver aften - og der er flere mennesker vi saa for sidste gang, med deres kommentar: "See you tomorrow" :(
Jeg ved godt det blev en lidt rodet omgang, men der sker ikke saa meget som der har gjort foer, saa det er svaert at tage tingene fra dag til dag. Haaber i nyder at laese lidt om mit liv her alligevel. For tiden befinder jeg mig i Koh Tao, Thailand, og har gang i lidt dykning. Jeg lover snart at komme med nyt igen, men er lidt doven og bagefter... Glaeder mig snart til at komme hjem!
Mange hilsner fra Danni
Den ene dag lejede jeg en bil, sammmen med Abu, Ahlia, Gila (Louise), Emmely og Natalie. Vi koerte ud og saa nogle vandfald og badede lidt i de smaa pools. Der var ikke saa meget vand i vandfaldene, saa vi koerte hurtigt hjemad. Paa vejen hjem var vi paa Toilettur. I Cenang findes der en kaede af barer og spisesteder som allesammen hedder noget med Sun - Sunkarma, Sun Cafe osv. Deres toileter er ikke mindre end fantastiske. Sunkarma var dog det flotteste. Her har de indrette en slags lounge man kan sidde i, mens man venter paa sine venner bliver faerdige. Toiletbaasenes ene vaeg er en tonet rude, saa man kan kigge ud, men folk kan ikke se ind. Jeg skal nok faa lagt lidt billeder op derfra snart. Da jeg havde vaeret paa oeen i ca. en uges tid, besluttede jeg mig for at tage videre. Jeg ville til Thailand og Gila ville med. Vi tjekkede ud, satte vores tasker i koekkenet og tog paa Reggae om aften. Vi aftalte at holde os vaagne for at tage den foerste faerge videre. Men men men... Da jeg havde pakket min taske vaekkede jeg Gila, som sov paa sofaen, saa hun kunne hente sit vasketoej og pakke sin taske faerdig. Da jeg langt om laenge fik live i hende, aftalte vi at hun skulle vaekke mig naar hun var klar. 3 timer senere vaagner jeg paa sofaen og kigge over min skulder i den anden sofa, hvor Gila ligger og sover. Hun havde ikke hentet sit toej eller pakket sine ting. Det hele endte med at vi tjekkede ind igen og blev en uge mere. Vi har i laengere tid drillet Dolah, fordi han har vaeret paa oeen saa laenge, og fordi han mange gange sagde "I'll leave tomorrow'. Det blev til en stor joke at vi heller ikke kunne forlade oeen uden kamp. Den sidste uge gik som den foerste, men der var mange af "de gamle" som tog afsted og nye kom til. Endnu flere svenskere - Moa, Jennie, Sven omf. Nogle engelske fyre som kun var der nogle dage. Og ja, i det hele taget bare mange flere nye mennesker. Som sagt gik alt som den forrige uge, hvilket betoed strand og Reggae. Atmosfaeren paa Reggae var helt fantastisk. Hele crewet (bandet og bartenderne) var som een stor familie. Aftnerne startede som regel paa Gecko, derefter tog vi ned paa stranden kaldet Babylon, som er en bar bestaaende af koelebokse, sivmatter og musik med akustisk guitar og sang. Omkring midnat kommer Reggaebussen og samler folk op, koerer dem til Reggae, hvor vi dansede hele natten og derefter blev vi koert hjemad, men ikke helt. Vi blev nemlig sat af ved Tomato, som er et spisested der har aabent hele natten. Her blev jeg ogsaa hurtigt gekendt og de satte naermest automatisk en Diet Coke paa bordet naar jeg kom og begyndte at lave min Tosei Massala (pandekage med kartoffelfyld, mums). Det er meget svaert at beskrive hele stemningen omkring Langkawi, men det er helt sikkert et sted som kan anbefales til alle unge rejsende som kommer forbi Malaysia.
Det stoerste problem ved Langkawi, som i nok har gaettet, var at forlade stedet. Vi holdt adskillige afskedsfester, da vi var ovebeviste om at tage afsted dagen efter. De lokale grinte dog bare af os naar vi igen moedte op paa stranden eller Reggae. Det hele endte faktisk med at folk ikke ville sige ordentligt farvel til os mere - da vi jo havde gjort det stort set hver aften - og der er flere mennesker vi saa for sidste gang, med deres kommentar: "See you tomorrow" :(
Jeg ved godt det blev en lidt rodet omgang, men der sker ikke saa meget som der har gjort foer, saa det er svaert at tage tingene fra dag til dag. Haaber i nyder at laese lidt om mit liv her alligevel. For tiden befinder jeg mig i Koh Tao, Thailand, og har gang i lidt dykning. Jeg lover snart at komme med nyt igen, men er lidt doven og bagefter... Glaeder mig snart til at komme hjem!
Mange hilsner fra Danni
6.3.07
Malaysia part 1
Jeg har vaeret i Kuala Lumpur (KL) i alt for lang tid nu. Ikke fordi jeg ikke kan lide at vaere her, men fordi jeg stadig har en lang tur til Thailand. Jeg har boet paa det samme hostel siden jeg ankom og har fundet mig godt til rette i et dobbeltvaerelse. Det er vaesentligt at naevne at prisen er langt under halvdelen af hvad jeg betalte for dorms i Australien, hvor man altsaa deler med 4 til 12 andre. Det har vaeret svaert for mig at komme videre, da der hele tiden kommer nye mennesker ind, som jeg har set ting med.
Den ene dag var jeg ude ved Batu Caves, som er nogle kaempe grotter, hvori der ligger et hinduistisk tempel. Da jeg staar af bussen og gaar mod grotterne, er der en mand der stopper mig. Han tilbyder at jeg kan se en kort dokumentarfilm om hinduisme og grotterne, hvilket jeg siger paent ja tak til, velvidende at det ikke er gratis, ligesom indgang til grotterne ellers er. Filmen varer naesten et kvarter og jeg er den eneste gaest i den lille biograf. Det viser sig dog at vaere heldigt at jeg var den eneste, for efter filmen havde han masser af tid til at fortaelle om statuerne og guderne. Nu var jeg klar til at se paa sagerne.
For foden af grotterne staar en 140 fod hoej, forgyldt statue. For at komme op til grotterne, skal man op af ikke mindre end 272 trappetrin. Naar man saa er kommet op og ser ind, er det som om bjerget er blevet udhulet. Det er et helt fantastisk syn. Rundt omkring staar der saa en masse statuer og ting og sager, som er af religioes betydning. For enden af denne grotte er der et slags minitempel, men hele grotten fungerer som tempel i sig selv. Udenfor igen, ned af trapperne og til hoejre... der findes galleriet. Galleriet er to smaa grotter som er fyldt med statuer, mange flere end i den store grotte. Her gik jeg rundt i et stykke tid, men mest fordi der var dejlig koeligt derinde. Det var rart at se noget saa anderledes fra Australien. I det hele taget var det en interesssant dag.
En anden dag var jeg paa det lokale marked med en gut fra Wales. Han har vaeret i KL mange gange og vidste lidt af hvert om byen. Markedet er dog kun et sted man tager hen for at opleve det, ikke for at koebe noget. Den meget specielle madafdeling stinker ganske enkelt og ville faa en sur smiley hvis det var i Danmark. Det var interessant bare at gaa rundt som (naesten) de eneste europaeere og se deres mad, toej, tekstiler og stoffer og hvad de ellers havde af maerkelige ting. Det var et meget farverigt marked. Vi fik naturligvis en del opmaerksomhed pga. af vores hudfarve, hvilket viste sig at vaere en fordel. Vi fik nemlig lov at smage nogle forskellige, meget anderledes og enormt soede frugter, hos en mand og en dame som havde en frugtbod. Det var helt sikkert en sjov oplevelse.
Samme dag som det lokale marked var det meningen at vi skulle have vaeret ude at se den nationale Moske. Vi valgte dog at gemme det til dagen efter da vi havde gaaet meget den dag og gjorde det dagen efter. Det var dog ikke hvad vi havde forventet. Da vi, efter vores bedste kortevner, mente at vi stod ved moskeen, viste det sig at vaere en bank. Bygningen var praecis som jeg forestiller mig en moskee, men det var bare ikke den. Derimod laa moskeen bagved banken og var en yderst moderne og anderledes bygning. Vi proevede at komme ind, men det var bedetid og vi havde dessuden shorts paa - hvorfra skulle vi vide, at lange bukser var dress code i en moske? Anyways... vi gik videre og saa et skilt mod en park, hvor vi besluttede os at gaa ned og det var et ganske hyggeligt sted. Nu manglede vi bare hjemturen. Ingen af os havde saerlig meget lyst til at gaa mere og vi var helt faerdige da vi endelig kom tilbage paa hostlet.
KL er kendt for sine tvillingetaarne, som er verdens hoejeste bygninger. Jeg har moedt to danske gutter (ikke Paw og Jesper) fra Koebenhavn og vi har vaeret ude at se disse hoeje bygninger. Desvaerre er der et begraenset antal som kan komme op i taarnene hver dag og den graense var overskredet da vi ankom. Jeg fik dog nogle gode billeder saa dagen var ikke helt spildt.
Mit hostel var lige ved siden af China Town og det er altid sjovt at gaa en tur dernede. Det tager en god times tid at gaa hele vejen igennem, hvis man vel at maerke ikke kigger paa boderne. Der er propfyldt med mennesker og boderne staar virkelig taet. Det er stedet hvor man kan koebe ALT! Lige fra fake toej, sko og ure til frugt, mad og drikke. Jeg har selvfoelgelig ikke kunne holde fingrene fra urene, men ellers er det ikke blevet til saa meget shopping.
Aftnerne er gaaet med hygge paa hostlets tagterasse og film. Jeg laerte desuden at spille lidt guitar, saa det er der ogsaa gaaet tid med.
To be continued....
Den ene dag var jeg ude ved Batu Caves, som er nogle kaempe grotter, hvori der ligger et hinduistisk tempel. Da jeg staar af bussen og gaar mod grotterne, er der en mand der stopper mig. Han tilbyder at jeg kan se en kort dokumentarfilm om hinduisme og grotterne, hvilket jeg siger paent ja tak til, velvidende at det ikke er gratis, ligesom indgang til grotterne ellers er. Filmen varer naesten et kvarter og jeg er den eneste gaest i den lille biograf. Det viser sig dog at vaere heldigt at jeg var den eneste, for efter filmen havde han masser af tid til at fortaelle om statuerne og guderne. Nu var jeg klar til at se paa sagerne.
For foden af grotterne staar en 140 fod hoej, forgyldt statue. For at komme op til grotterne, skal man op af ikke mindre end 272 trappetrin. Naar man saa er kommet op og ser ind, er det som om bjerget er blevet udhulet. Det er et helt fantastisk syn. Rundt omkring staar der saa en masse statuer og ting og sager, som er af religioes betydning. For enden af denne grotte er der et slags minitempel, men hele grotten fungerer som tempel i sig selv. Udenfor igen, ned af trapperne og til hoejre... der findes galleriet. Galleriet er to smaa grotter som er fyldt med statuer, mange flere end i den store grotte. Her gik jeg rundt i et stykke tid, men mest fordi der var dejlig koeligt derinde. Det var rart at se noget saa anderledes fra Australien. I det hele taget var det en interesssant dag.
En anden dag var jeg paa det lokale marked med en gut fra Wales. Han har vaeret i KL mange gange og vidste lidt af hvert om byen. Markedet er dog kun et sted man tager hen for at opleve det, ikke for at koebe noget. Den meget specielle madafdeling stinker ganske enkelt og ville faa en sur smiley hvis det var i Danmark. Det var interessant bare at gaa rundt som (naesten) de eneste europaeere og se deres mad, toej, tekstiler og stoffer og hvad de ellers havde af maerkelige ting. Det var et meget farverigt marked. Vi fik naturligvis en del opmaerksomhed pga. af vores hudfarve, hvilket viste sig at vaere en fordel. Vi fik nemlig lov at smage nogle forskellige, meget anderledes og enormt soede frugter, hos en mand og en dame som havde en frugtbod. Det var helt sikkert en sjov oplevelse.
Samme dag som det lokale marked var det meningen at vi skulle have vaeret ude at se den nationale Moske. Vi valgte dog at gemme det til dagen efter da vi havde gaaet meget den dag og gjorde det dagen efter. Det var dog ikke hvad vi havde forventet. Da vi, efter vores bedste kortevner, mente at vi stod ved moskeen, viste det sig at vaere en bank. Bygningen var praecis som jeg forestiller mig en moskee, men det var bare ikke den. Derimod laa moskeen bagved banken og var en yderst moderne og anderledes bygning. Vi proevede at komme ind, men det var bedetid og vi havde dessuden shorts paa - hvorfra skulle vi vide, at lange bukser var dress code i en moske? Anyways... vi gik videre og saa et skilt mod en park, hvor vi besluttede os at gaa ned og det var et ganske hyggeligt sted. Nu manglede vi bare hjemturen. Ingen af os havde saerlig meget lyst til at gaa mere og vi var helt faerdige da vi endelig kom tilbage paa hostlet.
KL er kendt for sine tvillingetaarne, som er verdens hoejeste bygninger. Jeg har moedt to danske gutter (ikke Paw og Jesper) fra Koebenhavn og vi har vaeret ude at se disse hoeje bygninger. Desvaerre er der et begraenset antal som kan komme op i taarnene hver dag og den graense var overskredet da vi ankom. Jeg fik dog nogle gode billeder saa dagen var ikke helt spildt.
Mit hostel var lige ved siden af China Town og det er altid sjovt at gaa en tur dernede. Det tager en god times tid at gaa hele vejen igennem, hvis man vel at maerke ikke kigger paa boderne. Der er propfyldt med mennesker og boderne staar virkelig taet. Det er stedet hvor man kan koebe ALT! Lige fra fake toej, sko og ure til frugt, mad og drikke. Jeg har selvfoelgelig ikke kunne holde fingrene fra urene, men ellers er det ikke blevet til saa meget shopping.
Aftnerne er gaaet med hygge paa hostlets tagterasse og film. Jeg laerte desuden at spille lidt guitar, saa det er der ogsaa gaaet tid med.
To be continued....
Abonner på:
Opslag (Atom)
