6.3.07

Malaysia part 1

Jeg har vaeret i Kuala Lumpur (KL) i alt for lang tid nu. Ikke fordi jeg ikke kan lide at vaere her, men fordi jeg stadig har en lang tur til Thailand. Jeg har boet paa det samme hostel siden jeg ankom og har fundet mig godt til rette i et dobbeltvaerelse. Det er vaesentligt at naevne at prisen er langt under halvdelen af hvad jeg betalte for dorms i Australien, hvor man altsaa deler med 4 til 12 andre. Det har vaeret svaert for mig at komme videre, da der hele tiden kommer nye mennesker ind, som jeg har set ting med.

Den ene dag var jeg ude ved Batu Caves, som er nogle kaempe grotter, hvori der ligger et hinduistisk tempel. Da jeg staar af bussen og gaar mod grotterne, er der en mand der stopper mig. Han tilbyder at jeg kan se en kort dokumentarfilm om hinduisme og grotterne, hvilket jeg siger paent ja tak til, velvidende at det ikke er gratis, ligesom indgang til grotterne ellers er. Filmen varer naesten et kvarter og jeg er den eneste gaest i den lille biograf. Det viser sig dog at vaere heldigt at jeg var den eneste, for efter filmen havde han masser af tid til at fortaelle om statuerne og guderne. Nu var jeg klar til at se paa sagerne.
For foden af grotterne staar en 140 fod hoej, forgyldt statue. For at komme op til grotterne, skal man op af ikke mindre end 272 trappetrin. Naar man saa er kommet op og ser ind, er det som om bjerget er blevet udhulet. Det er et helt fantastisk syn. Rundt omkring staar der saa en masse statuer og ting og sager, som er af religioes betydning. For enden af denne grotte er der et slags minitempel, men hele grotten fungerer som tempel i sig selv. Udenfor igen, ned af trapperne og til hoejre... der findes galleriet. Galleriet er to smaa grotter som er fyldt med statuer, mange flere end i den store grotte. Her gik jeg rundt i et stykke tid, men mest fordi der var dejlig koeligt derinde. Det var rart at se noget saa anderledes fra Australien. I det hele taget var det en interesssant dag.

En anden dag var jeg paa det lokale marked med en gut fra Wales. Han har vaeret i KL mange gange og vidste lidt af hvert om byen. Markedet er dog kun et sted man tager hen for at opleve det, ikke for at koebe noget. Den meget specielle madafdeling stinker ganske enkelt og ville faa en sur smiley hvis det var i Danmark. Det var interessant bare at gaa rundt som (naesten) de eneste europaeere og se deres mad, toej, tekstiler og stoffer og hvad de ellers havde af maerkelige ting. Det var et meget farverigt marked. Vi fik naturligvis en del opmaerksomhed pga. af vores hudfarve, hvilket viste sig at vaere en fordel. Vi fik nemlig lov at smage nogle forskellige, meget anderledes og enormt soede frugter, hos en mand og en dame som havde en frugtbod. Det var helt sikkert en sjov oplevelse.

Samme dag som det lokale marked var det meningen at vi skulle have vaeret ude at se den nationale Moske. Vi valgte dog at gemme det til dagen efter da vi havde gaaet meget den dag og gjorde det dagen efter. Det var dog ikke hvad vi havde forventet. Da vi, efter vores bedste kortevner, mente at vi stod ved moskeen, viste det sig at vaere en bank. Bygningen var praecis som jeg forestiller mig en moskee, men det var bare ikke den. Derimod laa moskeen bagved banken og var en yderst moderne og anderledes bygning. Vi proevede at komme ind, men det var bedetid og vi havde dessuden shorts paa - hvorfra skulle vi vide, at lange bukser var dress code i en moske? Anyways... vi gik videre og saa et skilt mod en park, hvor vi besluttede os at gaa ned og det var et ganske hyggeligt sted. Nu manglede vi bare hjemturen. Ingen af os havde saerlig meget lyst til at gaa mere og vi var helt faerdige da vi endelig kom tilbage paa hostlet.

KL er kendt for sine tvillingetaarne, som er verdens hoejeste bygninger. Jeg har moedt to danske gutter (ikke Paw og Jesper) fra Koebenhavn og vi har vaeret ude at se disse hoeje bygninger. Desvaerre er der et begraenset antal som kan komme op i taarnene hver dag og den graense var overskredet da vi ankom. Jeg fik dog nogle gode billeder saa dagen var ikke helt spildt.

Mit hostel var lige ved siden af China Town og det er altid sjovt at gaa en tur dernede. Det tager en god times tid at gaa hele vejen igennem, hvis man vel at maerke ikke kigger paa boderne. Der er propfyldt med mennesker og boderne staar virkelig taet. Det er stedet hvor man kan koebe ALT! Lige fra fake toej, sko og ure til frugt, mad og drikke. Jeg har selvfoelgelig ikke kunne holde fingrene fra urene, men ellers er det ikke blevet til saa meget shopping.

Aftnerne er gaaet med hygge paa hostlets tagterasse og film. Jeg laerte desuden at spille lidt guitar, saa det er der ogsaa gaaet tid med.

To be continued....

1 kommentar:

Danni Niebling sagde ...

Jeg kommer snart hjem... om 2 uger tager jeg flyet fra Bangkok! Glaeder mig ogsaa til at hoere alt om din tur!!

 
newbie.dk